Drømmehandleren
Af Godnathistorien.dk
Der var engang et hemmeligt folk, der boede dybt inde i den store fortryllede skov. De lavede stort set ikke andet end at sove hele dagen lang og havde derfor fået det passende navn Sovetrynetrolde. Sovetrynetroldene var kun vågne 1 time hver dag. Og denne ene time brugte de på at fortælle hinanden, om alle de spændende drømme de havde drømt.
Den sovetrynetrold, der havde drømt det mest spændende, fik lov til at sove i sovetrynetroldenes store flotte drømmeseng. Og den sovetrynetrold, der sov i denne store drømmeseng, blev set som nattens allerbedste drømmer.
Hver dag når alle sovetrynetroldene stod op, så pralede den ene efter den anden med deres fantastiske drømme. Ildsprudende drager, slåskampe med kæmper og flyveture i rummet var bare nogle af de utrolige ting, der blev fortalt.
Men én lille sovetrynetrold kunne aldrig overgå de andre. Han drømte altid om meget almindelige ting, som de andre ikke syntes var særligt spændende. Han drømte om lange cykelture, sjove lege og nogle gange, drømte han faktisk også bare om at ligge i sin seng. Til sidst stoppede den lille sovetrynetrold helt med at fortælle sine kedelige drømme til de andre, fordi der alligevel ikke var nogen, der lyttede efter.
Den lille sovetrynetrold kunne egentlig meget godt lide sine drømme, men ville gerne bevise over for alle de andre, at han også var en god drømmer. Så den nat listede han sig over til sovetrynetroldenes ældste og klogeste troldekone. Han fortalte hende om sit problem, og hun svarede langsomt: ”Åhh kære barn. Du er ikke den første sovetrynetrold, der kommer til mig med drømmeproblemer. Hvis du virkelig ønsker at ændre dine egne drømme, så skal du besøge den mystiske mand, der bor lige uden for vores fortryllede skov. Han vil kunne hjælpe dig.” Den lille sovetrynetrold takkede mange gange og skyndte sig så hurtigt afsted ud af skoven.
Det tog ham rigtig lang tid at komme ud af den store skov. Han var jo en sovetrynetrold, så han blev nødt til at stoppe mange gange undervejs, for at sove lidt før han gik videre.
Efter et par dage kunne han pludselig se et lille hyggeligt hus, der gemte sig bag skovens sidste tynde træer. Den lille sovetrynetrold bankede søvnigt på døren, og den gik hurtigt op.
”Velkommen min fine ven!” råbte en sjov stemme og sagde: ”Jeg er drømmehandleren! Hvad kan jeg friste med? Skal det være en gammel hængebro over vulkanernes varme lava? Skal det være en farlig skattejagt med onde pirater? Eller måske en tur i verdens hurtigste racerbil? Lige meget hvad du ønsker dig at drømme, så har jeg det!”
Det gik langsomt op for sovetrynetrolden, hvor han stod. Han var midt i en gammel drømmebutik. Han havde godt hørt historier om denne slags butikker. Man skulle bare åbne en af drømmeposerne fra hylderne, og så ville den fylde ens fantasi, så snart man faldt i søvn.
”Jeg skal have de vildeste drømme, du overhovedet har Hr. Drømmehandler,” sagde sovetrynetrolden med et stort smil på læben. ”Så gerne,” svarede drømmehandleren og hev et par støvede poser ned fra træhylden, før han fortsatte med at tale: ”Men husk på, at jeg tager dine egne drømme som betaling for disse magiske drømmeposer.” ”Ja ja,” svarede sovetrynetrolden hurtigt og tog imod poserne med drømme og styrtede ud ad døren.
Han løb så hurtigt, som han overhovedet kunne og nåede hele den lange vej hjem lige til sovetid. De andre trolde var gået i seng og lå allerede og snorkede højt i munden på hinanden. Den lille sovetrynetrold skulle vise dem, hvor vildt og spændende han også kunne drømme. Så han åbnede alle de magiske poser på én gang. Op fløj der mystisk farverigt støv, der dansede rundt om ham og derefter forsvandt. Den lille trætte sovetrynetrold faldt i søvn.
Den nat drømte den lille sovetrynetrold, som han aldrig nogensinde havde drømt før. Vilde rutsjebaneture, knivkastning med bind for øjnene og faldskærmsudspring fra det højeste bjerg fyldte hans fantasi. Men det var alt for vildt for den lille sovetrynetrold.
Han vågnede flere gange i løbet af natten og var drivvåd af sved efter at have drømt så vilde drømme. Han havde slet ikke lyst til at falde i søvn igen, fordi han var bange for, hvad den næste drøm ville være.
Da alle de andre trolde var stået op, samledes de, som de plejede for at prale med deres nye spændende drømme. Den lille sovetrynetrold gik forsigtigt hen til de andre for at lytte med. Da det blev hans tur til at fortælle, fortalte han stolt om de vilde drømme, han havde oplevet. Alle kiggede overrasket på ham. ”Sikke en drøm!” var der en, der sagde. Alle troldene blev hurtigt enige om, at det var den lille sovetrynetrold, der havde været nattens allerbedste drømmer. Og da de alle bagefter gik trætte tilbage i seng, så fik han lov til at sove i den store drømmeseng, som han altid havde ville prøve.
Men da han så lå i drømmesengen, kunne han overhovedet ikke finde ro. Drømmesengen var ikke så behagelig, som han troede. Puden var alt for blød, dynen alt for varm, og madrassen var lige så hård som en sten. Han savnede sin egen dejlige seng. Og hvis det endelig skulle lykkes ham at falde i søvn i drømmesengen, så vidste han, at der kun ventede ham endnu vildere drømme end sidste nat. Han måtte gøre noget!
Med ét hoppede han ud af sengen, greb fat om de magiske drømmeposer og løb hurtigt gennem skoven mod drømmehandlerens gamle butik. Den lille sovetrynetrold savnede at drømme om cykelture, om leg og om andre almindelige ting. Han måtte have sine egne drømme tilbage.
Da han endelig kom frem til drømmebutikken, åbnede drømmehandleren venligt døren for ham og sagde med sin sjove stemme: ”Jeg tænkte nok, du ville komme igen. Du er her vel for at få dine egne drømme igen. Ik?”
Sovetrynetrolden svarede: ”Ja! Kan jeg det? De her vilde drømme er slet ikke noget for mig.” ”Selvfølgelig kan du det min ven,” sagde drømmehandleren smilende og fortsatte: ”Jeg sagde jo til dig, at lige meget hvad du ønsker dig at drømme, så har jeg det.” Og så gav drømmehandleren den lille sovetrynetrold sine drømme tilbage i bytte for poserne med de vilde drømme.
Den nat drømte sovetrynetrolden så mange almindelige drømme, som han overhovedet kunne drømme. Aldrig mere ville han prøve at ændre sine egne drømme. Og aldrig mere ville han misunde nogen, der sov i den store drømmeseng. For det er ikke altid sikkert, at man selv vil finde glæde i de ting, som man misunder andre.
SLUT